Køb af udlejningsejendom som investering betaler sig

køb af udlejningsejendom

Det er sjældent fornuftigt at have et gigantisk beløb stående på bankkontoen. Det gælder både i forhold til, at renterne er lavere end inflationen, og har du et større beløb stående, kan du ligefrem risikere at skulle betale penge for at have penge i banken. Sætter du pengene ud i investeringer, kan de omvendt generere flere penge. Nogle former for investering er mere risikofyldt end andre. En af de mest sikre former for investering indebærer et køb af udlejningsejendom.

Køb af udlejningsejendom er en af de sikreste former for investeringer

Vil du gerne sikre dine penge bedst muligt, bør du holde dig fra aktier og lignende former for investeringer, hvor der er stor risiko forbundet. Køb af udlejningsejendom som investering giver dig gode muligheder for at opnå et afkast af dine penge. Samtidig er boliger en af de mest sikre former for værdi. Boligmarkedet bevæger sig naturligvis, men du vil under alle omstændigheder have denne fysiske ejendom. Der er med andre ord ikke så meget på spil.

køb af udlejningsejendom

Overvejelser, inden køb af udlejningsejendom

Ved at leje ejendommen ud, kan du tjene penge på lejeindtægter. Både private og virksomheder kan investere i udlejningsejendomme. Når du overvejer køb af udlejningsejendom, er der en del faktorer, du bør sætte dig ind i, inden du skriver under på en købsaftale. Disse omfatter blandt andet:

  • Indflytningsrapporter
  • Ejendommens status
  • Fastsættelse af huslejen
  • Beboerrepræsentation
  • Eventuelt uudnyttede ressourcer på ejendommen
  • Orienteringsskrivelser, varslinger og forbedringer

Professionel gennemgang af ejendommen

Først og fremmest er det fordelagtigt at få en professionel med til gennemgang af ejendommen, så du er sikker på, at den er i god stand, og at der ikke kommer nogle uheldige omkostningsrige renovationer. Når du køber privat bolig, har du mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring. Det samme gør sig ikke gældende ved udlejningsejendomme. Ejendommen bliver med andre ord købt som beset. Finder du noget, der er helt galt med boligen efter køb, kan du derfor ikke gøre andet end at betale for udbedringerne selv.

Udgifter til vedligeholdelse og fastsættelse af husleje

Vær opmærksom på, at der uundgåeligt vil være nogle udgifter forbundet med vedligeholdelse af ejendommen. Dette skal regnes med ind, når du fastsætter huslejen. Du er ikke bundet af et bestemt beløb i forhold til fastsættelse af husleje. Vær dog opmærksom på, at der kan finde nogle reguleringer sted i forhold til markedslejen. Sætter du huslejen for højt sammenlignet med lignende boliger, kan du dermed risikere, at du bliver pålagt at nedsætte huslejen.

Få professionel hjælp til køb af udlejningsejendom

Da der nemt kan begås fodfejl, når man køber udlejningsejendomme, kan det være en stor fordel at få professionel rådgivning gennem hele købsprocessen. Dette gælder alt fra gennemgangen af ejendommen og dens muligheder, til gennemgang og udarbejdelse af alt relevant dokumentation i forbindelse med købet. Ved at have en boligadvokat med på sidelinjen, er du sikker på, at alt går rigtigt til. Dertil har du også en tovholder, der kan guide dig igennem de forskellige processer på den korrekte måde.